Video og eksempler på leg
På denne side kan du blive inspireret til, hvordan lær at lære sprog kan se ud i praksis.
Inspiration til forskellige måder at bruge planeterne på
-
Pirater på legepladsen
Emne/fokusord:
Afstemmes enten efter tema i børnehaven eller børnenes interesser
Eks: Adventskrans (juletema) eller Snegl (som børnene selv har fundet på legepladsen)Hvor:
Legepladsen
Hvornår:
• Om formiddagen som en aktivitet med en gruppe børn.
• Over middag, som en spontan aktivitet med børn som har interesse for det/tager initiativ til det.Materialer:
’Skattekiste’, skattekort, planeter som placeres på legepladsen – suppleret med de konkrete genstande vi undersøger, som lægges i skattekisten.
Hvordan/min aktivitet:
Skattejagt på legepladsen.
Forud for min aktivitet har jeg lavet poster på legepladsen med de forskellige planeter.
Jeg har også tegnet et skattekort (som lamineres) over hvor posterne kan findes.
Vi starter altid ved den sorte planet og så er vi på skattejagt for at finde ud af, hvad det er som var i vores skattekiste. Vi slutter altid igen ved den sorte planet. -
Regn og blive våd
Emne/fokusord:
Regn, at være våd
Hvor:
På stuen og udenfor
Hvornår:
Eks. i samling og efterfølgende som aktivitet
Materialer:
- Planeterne
- Piraten
- Billede af regn i en pose
- Kop med vand
- haveslange
- vandkande
- paraplyer
Hvordan/min aktivitet:
Start med at spørge: ”Hvad er det” og efterfølgende tale om regn ud fra billedet i posen via planeterne – vær særligt opmærksom på at huske den grønne planet, bevægelsen!
Mærk det at blive VÅD via vandet i koppen (eks. også på en klud, vand på bordet osv.).Tal ud fra den lilla og røde planet om, hvad det er lavet af og hvad vi gør med det.
Slut af med at gå på legepladsen og lave jeres egen regn med haveslangen, hælde vand på paraplyer, lave vandpytter osv. -
Zoom ind og ud igen
Emne/fokusord:
Legepladsen, gynge
Hvor:
På legepladsen
Hvornår:
Som aktivitet eller på tur
Materialer:
- Planeterne
- Zoom billede
- Piraten
Hvordan/min aktivitet:
Start med at vise børnene et billede af, eks. gyngen, hvor der er zoomet helt ind. Spørg børnene: Hvad er det? Snak om, at I gætter ud fra den gule planet. Tal om, hvad I kan se på billeder, eks. via d. orange at det er brunt og har mønster. Via den røde at det kunne ligne det var noget lavet af træ, osv. Vær nysgerrig sammen med børnene.
Tag billedet med på tur til legepladsen og vis billedet igen, lad børnene gå på opdagelse i, om de kan finde den ting der er taget et zoom billede af. Snak bagefter om genstanden (gyngen) og brug planeterne, både til at opsummere om det passede på jeres gæt og om den nye viden I kan få ved at kende tingen nu.
-
Aktivitet i børnehaven
Emne/fokusord:
Eks: Køkkenet – suppeske, brødkniv, kartoffelskræller, rivejern, viskestykke, karklud…
Eller jeres tema I arbejder med for tiden – så ordene bliver relevante.Hvor:
Aktivitet i mindre gruppe
Hvornår:
I gruppeopdelte, strukturerede sammenhænge.
Materialer:
- Rumraket – med genstanden i, der skal undersøges
- Planeter der kan placeres på stuen
- Motorikterning
Hvordan/min aktivitet:
Velkommen alle astronauter – er I klar til en tur i rummet. Vi skal besøge planeterne og i dag skal vi undersøge den hér ting. Vi slår med motorikterningen, der fortæller os, hvordan vi kommer fra den ene planet til den næste. (eks: hopper, går baglæns, triller, slanger os, laver skihop, sprællemænd, sidelæns)
-
På tur i skoven
Emne/fokusord:
Skoven, ord fra skoven
Hvor:
I skoven
Hvornår:
På turen med gruppen
Materialer:
- Telefon
- Planet-plakaten
- Planeter, enten klippet ud i og lagt i en pose eller sat i en nøglering
- Piraten
- Hjemmelavet lups
Hvordan/min aktivitet:
Start med at lave en historie om, at Piraten har brug for hjælp til at finde nye ord i skoven. Forklar, at man kan bruge sin lup til at lede efter ting man ikke kender navnet på. Lad børnene gå på opdagelse og tage ting med tilbage til plakaten. Tag billeder af tingene sammen med børnene og evt. saml de ting der er mulige at tage med hjem i en pose til senere brug.
Udvælg 1 ting som I taler om ud fra planeterne i skoven.
Aktiviteten kan varieres ved at børnene sendes i skoven og finde ting i kategorier (eks. samle grønne ting, samle forskellige blomster, samle forskellige blade)