
Hvornår henviser vi til psykiatrien?
PPR Vejle har et tæt samarbejde med Psykiatrien i Region Syddanmark om børn og unge mellem 0 og 17 år. Vi arbejder både sammen om børn og unge, der ikke er i behandling i psykiatrien gennem tilbuddet Fremskudt funktion samt om børn og unge, hvor der er behov for egentlig behandling i psykiatrien. PPR kan, ligesom Familieafdelingen og egen læge, henvise børn og unge til udredning og behandling i psykiatrien og tager udgangspunkt i Region Syddanmarks målgruppebeskrivelser. Her inddeles målgrupperne i fem grader:


For de fleste diagnoser gælder, at symptomerne skal være til stede i svær grad, og at der skal være afprøvet forskellige indsatser i kommunen, før barnet eller den unge er i målgruppen for behandling i børne- og ungdomspsykiatrien. Hvis det ikke er tilfældet, vil en henvisning ofte blive sendt retur til kommunen med besked om at iværksætte relevante tiltag. I praksis betyder det, at vi (forældre, skole/dagtilbud, familieafdeling mf.) skal arbejde systematisk over tid med tiltag, før en henvisning til psykiatrien kan komme på tale.