Stam­men

Mange har på et eller andet tidspunkt i deres liv mødt eller kendt en, der stammer. Stammen optræder i alle aldersgrupper og miljøer.

Stammen er en kommunikationsvanskelighed, der påvirker den flydende tale.
Her kan du finde mere viden om stammen. og hvad PPR kan tilbyde børn, unge og deres omgivelser.

Du kan herunder finde svar på mange af de spørgsmål, som forældre ofte sidder med.

  • Hvor længe skal jeg vente, inden jeg kontakter en tale-hørekonsulent

    Hvis du eller barnet selv giver udtryk for bekymring, så kontakt din lokale tale-hørekonsulent.

    Find din lokale tale-hørekonsulent

  • Stopper mit barn med at stamme?

    Det kan man ikke med sikkerhed sige.
    Læs mere om stammen ved at klikke her

  • Kan stammen fjernes?

    Nej, det kan den ikke, men man kan arbejde med stammen og ved at håndtere dens udfordringer, kan man sagtens få et godt liv med stammen.

    Læs mere om hvad stammen er ved at klikke her

  • Kan mit barn få nogle teknikker til at holde op med at stamme?

    Der findes ikke en bestemt metode, der kan fjerne stammen.

    Arbejdet med stammen er komplekst og forskelligt alt efter barnets alder og modning. Målet er ikke at fjerne stammen, men at lære barnet og omgivelserne at acceptere stammen og leve med den.

    Læs mere om hvad vi kan tilbyde ved at klikke her

  • Skal jeg tale med mit barn omkring stammen?

    Ja! Det er altid godt at tale åbent om stammen. Du kan finde inspiration i vores pjece om stammen, ved at følge dette link:

    Læs mere om reaktioner på stammen ved at klikke her

  • Har vi gjort noget forkert, siden vores barn stammer?

    Nej! Det er ingen der kan være skyld i at stammen opstår – heller ikke en forskrækkelse.

    Læs mere om hvorfor man stammer ved at klikke her

  • Hvordan kan man klare sig i skolen, når han stammer?

    Stammen har ingen direkte sammenhæng med faglige udfordringer.

    Det er dog vigtigt at lærere og klassekammerater har en forståelse for barnets stammen, så det ikke påvirker barnets trivsel og sociale samspil.

    Læs mere om hvad vi kan tilbyde ved at klikke her

  • Er det stammen, når mit barn kun stammer i perioder

    Ja, det kan godt være stammen. Det er ikke ualmindeligt at stammen er mere hørbar i nogle perioder eller situationer. Er du bekymret, så kontakt den lokale tale-hørekonsulent.

    Find din lokale tale-hørekonsulent

  • Min stammen forsvandt da jeg kom i skole, så mit barns stammen forsvinder vel også

    Det kan man ikke med sikkerhed sige, da stammens udtryk og forløb er forskellig fra person til person.

    Læs mere om hvad stammen er ved at klikke her

    Læs mere om hvorfor man stammer ved at klikke her

  • Når mit barn stammer, skal jeg så bede ham gentage det langsomt og trække vejret helt ned i maven?

    Gode råd har ofte den modsatte effekt. Tit opleves et godt råd, som et talepres og giver derved den modsatte virkning. Et godt råd til omgivelserne er at skabe ro omkring barnet.

    11 gode råd til voksne, når et barn stammer

    • Giv dig god tid i samværet med barnet. Vis at du har tid til at lytte.
    • Lyt til indholdet af det barnet siger, ikke måden barnet siger det på.
    • Tilbyd naturlig øjenkontakt og vent tålmodigt, indtil barnet har talt færdigt.
    • Vær en god talemodel.
      - Tal langsomt og brug simple sætninger.
    • Hold pauser - vent med at svare. - Tæl til 10.
    • Lav gode samtaleregler omkring barnet.
      - Tal efter tur ved måltider eller samling.
    • Tal med barnet om stammen. Kommentér stammen – vurdér ikke.
      - ”Det var svært at sige. Godt du fik det sagt”.
    • Undlad at rette, afbryde eller sige ordene.
    • Undlad at stille mange spørgsmål.
      - Fortæl først om din egen dag. Inviter derefter barnet til at fortælle,
      men lad barnet vælge selv.
    • Undlad at give gode råd til barnet som ’tag det roligt’, ’træk vejret’,
      ’slap af’, – gør det derimod selv.
    • Sænk tempoet i hverdagen og sørg for en god nattesøvn.
      - Vær opmærksom på antallet af aktiviteter.


    Listen er lang, så kig på barnet, og udvælg de råd, som du vil sætte fokus på lige
    nu. Hold fast i dit valg i en periode, og justér derefter din prioritering hen ad vejen
    i forhold til barnets reaktioner


    Printverision af de gode råd til hvordan du kan hjælpe dit barn

  • Sproggaven - for børn 0-3 år

    Sproggaven er et tilbud til udvalgte forældre og deres barn, som indeholder bøger, spil, sange og legetøj, der kan understøtte forældre med at udvikle barnets tale- og sprogfærdigheder. Pt. er Sproggaven et piltotprojekt målrettet børn i området Løget og Nørremarken i Vejle.

    Sproggaven - for børn 0-3 år

PDF-filerne herunder er ikke tilgængelig for oplæsning til syns handicappede. Hvis du har brug for råd og vejledning kan du kontakte Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, på tlf.: 76 81 54 00