Ud­ta­le

Er du interesseret i at vide mere, hvad du selv kan gøre, hvis dit barn har svært ved at udtale bestemte lyde?

Du kan herunder finde svar på mange af de spørgsmål du måske sidder med

  • Hvad kan jeg selv gøre for at hjælpe mit barn med udtalen?

    Flere børn oplever at have udtalevanskeligheder. Når udtalen ikke kommer på plads af sig selv, er der flere gode råd, man, som forældre, kan være opmærksomme på, for at hjælpe sit barn bedst muligt. 

    Gode råd til udtalen

    1. Have tålmodighed. Det tager tid at ændre et udtalemønster.
    2. Tale i et roligt tempo, herved kan barnet høre de enkelte sproglyde.
    3. Lave tydelige mundbevægelser og giv barnet mulighed for at se, hvordan lydene formes.
    4. Gribe muligheden for mange gentagelser af den/de udfordrende lyde.
    5. Ret ikke barnet direkte. Ret indirekte ved at gentage ordet med korrekt udtale. Fx barnet: ”be’ om en top”. Den voksne: ”Du vil gerne have en kop. Værsgo, her er en kop”.
    6. Leg med sange, rim og remser hjemme for at gøre barnet bedre i stand til at skelne mellem sproglydene.
    7. Påtag dig ansvaret, hvis du ikke forstår barnet. Fx kan I sige ”Det er mine ører der er trætte. Prøv at sige det igen?”
    8. Giv tungen skylden – aldrig hele barnet: ”Ja, der drillede din tunge lidt, sikke en drilletunge. Men flot at du fik det sagt!”. Dette er en god ide at gøre, når barnet er lidt større og opmærksom på, at der er nogle lyde som indimellem driller.
    9. Vær opmærksom på baggrundsstøj, når I snakker sammen. Sluk for tv, radio m.fl. når I taler sammen, så barnet har bedre forudsætninger for at høre den korrekte udtale.
    10. Apps til arbejdet med udtale. Udtale - Digitalt - det er for børn (vejle.dk)
  • Mit barn kan ikke sige /g/ eller /k/. Hvordan kan jeg hjælpe?

    Hvis dit barn har svært ved bestemte lyde, kan man med fordel lege med bl.a. lydlig opmærksomhed først. Dette for at øve barnet i at lytte efter lyd generelt, og senere at kunne skelne og høre forskel mellem sproglydene. Fx ved leg med rim og remser

    Læs mere om lydlig opmærksomhed.

    Flet mange gentagelser af den/de udfordrende lyde ind i hverdagen. Udvælg aktiviteter hvor der sættes fokus på /g/ og/eller /k/. Det kunne fx være at bygge togbane med /g/ og /k/ stationer, spille vendespil, vildkatten hvor /g/ og /k/ brikkerne er udvalgt, bygge en Legotrappe hvor /g/ og /k/ siges på trinene, købmandsleg hvor butikken er fyldt med varer, som starter med /g/ og /k/ osv. Husk at der leges med lydene og ikke bogstavnavnet, dvs. ikke /kå/ men /kkk/.

    Se nedenstående videoer til inspiration.

  • Mit barn kan ikke sige /s/ eller /f/. Hvordan kan jeg hjælpe?

    Hvis dit barn har svært ved bestemte lyde, kan man med fordel lege med bl.a. lydlig opmærksomhed først. Dette for at øve barnet i at lytte efter lyd generelt, og senere at kunne skelne og høre forskel mellem sproglydene. Fx ved leg med rim og remser

    Læs mere om lydlig opmærksomhed.

    Flet mange gentagelser af den/de udfordrende lyde ind i hverdagen. Udvælg aktiviteter hvor der sættes fokus på /s/ og/eller /f/. Det kunne fx være at bygge togbane med /s/ og /f/ stationer, spille vendespil, vildkatten hvor /s/ og /f/ brikkerne er udvalgt, bygge en Legotrappe hvor /s/ og /f/ siges på trinene, købmandsleg hvor butikken er fyldt med varer, som starter med /s/ og /f/ osv. Husk at der leges med lydene og ikke bogstavnavnet, dvs. ikke /es/ men /sss/. Både /s/ og /f/ er lyde som nemt kan forlænges og overdrives, så barnet kan få god mulighed for at høre lydene.

    Se nedenstående videoer til inspiration.

  • Mit barn kan ikke sige /t/ og/eller /d/. Hvordan kan jeg hjælpe?

    Hvis dit barn har svært ved bestemte lyde, kan man med fordel lege med bl.a. lydlig opmærksomhed først. Dette for at øve barnet i at lytte efter lyd generelt, og senere at kunne skelne og høre forskel mellem sproglydene. Fx ved leg med rim og remser

    Læs mere om lydlig opmærksomhed.

    Flet mange gentagelser af den/de udfordrende lyde ind i hverdagen. Udvælg aktiviteter hvor der sættes fokus på /t/ og/eller /d/. Det kunne fx være at bygge togbane med /t/ og /d/ stationer, spille vendespil, vildkatten hvor /t/ og /d/ brikkerne er udvalgt, bygge en Legotrappe hvor /t/ og /d/ siges på trinene, købmandsleg hvor butikken er fyldt med varer, som starter med /t/ og /d/ osv. Husk at der leges med lydene og ikke bogstavnavnet, dvs. ikke /te/ men /ttt/.

    Se nedenstående videoer til inspiration.

  • Bør mit barn få tjekket hørelsen?

    Hvis dit barn har udtalevanskeligheder, er det altid en god idé at få undersøgt barnets hørelse hos en øre-næse-halslæge.

  • Skal jeg rette på mit barn, når det siger ord forkert?

    Det anbefales, at du så vidt muligt undgår at rette dit barn direkte, når du hører, at det udtaler et ord forkert. I stedet kan du gentage barnets ord eller sætning med en korrekt udtale. Dermed hører dit barn den korrekte udtale, og det vil ikke føle sig irettesat eller forkert. Se video - Ret indirekte

    Læs mere om gode råd i forhold til udtalevanskeligheder

    Se nedenstående video til inspiration.

    Ret indirekte

  • Kan det hjælpe mit barn at lave mundmotoriske øvelser?

    Barnet får ikke nødvendigvis bedre udtale af at lave mundmotoriske øvelser

  • Hvem skal jeg kontakte, hvis mit barn har udtalevanskeligheder?

    Udtalevanskeligheder er en naturlig del af den sproglige udvikling. Hvis du er bekymret for dit barns udtale, eller hvis dit barn stadig har mange udtalefejl, når det er fyldt 3 år, så kontakt en pædagog i dit barns institution for råd og vejledning.

    Læs mere om hvad vi tilbyder her