Find med­ar­bej­der

Fys/ergoterapeuter hjælper børn med sansemotoriske udfordringer eller fysiske handicap.

Vi varetager opgaver i forhold til børn i førskolealderen, primært 0 - 3 årige, deres familier og personale på børneområdet.

Vi er ansat med henblik på at give råd og vejledning og yde en sundhedsfremmende og forebyggende indsats.

Fys/ergoterapeuternes opgaver:

• Konsultation til forældre, sundhedsplejen, dagplejere og pædagoger.
• Observere og afdække barnets sansemotoriske udvikling.
• Vejlede og rådgive i aktiviteter og stimulering, der fremmer børns trivsel og udvikling.
• Medvirke ved udredning af problemstillinger, vurdere ressourcer og behov i samarbejde med forældre og relevante samarbejdspartnere.

Motorisk træning
Fys/ergoterapeuterne henviser til sansemotorisk træning efter Barnetslov §81 og vedligeholdelsestræning efter Barnetslov §90 nr. 3 jvf. Servicelovens §86 stk. 2

Sansemotorisk træning 
Træningen kan bevilges op til ½ år med henblik på et varigt løft i funktionsniveau, så barnet efterfølgende kan understøttes i det daglige miljø.

Kriterierne for optagelse på tilbuddet er, at der er tale om væsentlige motoriske vanskeligheder, der ikke kan afhjælpes i det daglige miljø, samt at barnet skal have udbytte af trænings tilbuddet.

Vedligeholdelsestræning 
Træningen kan bevilges til børn og unge, der på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsniveau har behov for træning til at vedligeholde færdigheder. 

Forudsætninger for at modtage et trænings tilbud er, at barnet er motiveret for at deltage og det fagligt vurderes, at barnet vil profitere af tilbuddet. 

Gruppen kan opdeles i to kategorier:

• Børn uden diagnose, som  er i målgruppen via faglig vurdering
• Børn som opfylder diagnosekriterierne for vederlagsfri fysioterapi, men som ikke opfylder sundhedsstyrelsens yderligere kriterier for at modtage denne ydelse. 

Børn med bløde led
Alle børn er født smidige, og nogle er født ekstra smidige og bløde i deres led. Et hypermobil/blødt led er løsere og mere ustabilt end andre, og det kan på sigt have indvirkning på barnets motoriske udvikling.
Læs mere om bløde led her

Psykologiske rådgivere arbejder primært konsultativt med at støtte de voksne omkring barnets udvikling, indlæring og trivsel.

Psykologiske rådgivere foretager:

• Råd og vejledning til forældre og pædagoger

• Supervision til professionelle

• Pædagogisk-psykologiske vurderinger

• Psykologiske udredninger og formidling af disse til relevante parter

• Vurdering af behov for specialpædagogiske foranstaltninger

• Årlig revurdering for børn i specialpædagogiske tilbud

• Henvisning til videre udredning indenfor sundhedssystemet

• Åben rådgivning til børn og unge og forældre

Den Pædagogiske rådgivers rolle er at understøtte  daginstitutioners arbejde med at udvikle børnefællesskaber, og derigennem skabe lokal kapacitetsopbygning gennem fagligt fokus på børnemiljøer frem for specifikke individuelle vanskeligheder. 

Den pædagogiske rådgiver supplerer AKT-indsatsen i daginstitutionen ved at tilbyde:  

• Observationer og beskrivelser af børnegruppen/barnets udvikling og behov ud fra praksis og det pædagogiske miljø omkring gruppen/barnet. Vi ved, at kapacitetsopbygningen sker, når der er nysgerrighed på egen praksis og en stærk evalueringskultur.  
• Pædagogisk vurdering til brug for eksempelvis visitation til midlertidig opnormering, dobbelt dagplejeplads, minigrupper eller en specialbørnehaveplads.

 

Den pædagogiske rådgiver kan bistå AKT-funktionen gennem data- og erfaringsopsamling og bidrag til udarbejdelse af handleplaner, som er væsentlige brikker i opbyggelsen af en stærk evalueringskultur.  

Rådgiveren er fast deltager i konsultationer og koordinerende kontaktperson til PPR's øvrige medarbejdere.  

Det er daginstitutionen, der har ansvar for forældresamarbejdet, men rådgiveren kan også give sparring og være deltagende i samarbejdet for at understøtte eksempelvis AKT-indsatsen.  

Den pædagogiske rådgiver tilbyder tilgængelig, praksisnær vejledning til ledelse, personale og ressourcepersoner 

Det er sparring tæt på i hverdagen, hvor sparring både kan gives i forhold til styrkelse af den pædagogiske grundlag - børnefælleskaber, børn i udsatte positioner, leg og læring, kommunikation og struktur.  

Det er sparring til at styrke den pædagogiske praksis: struktur, indretning, positionering, systematik og refleksion. Rådgiveren kan byde ind med oplæg til eksempelvis personalemøder eller forældremøder. Ligeledes kan rådgiveren formidle kontakt til andre PPR-medarbejdere med særlig kompetencer eller vidensfelter, som er efterspurgte i institutionen. 

Pædagogiske forløb 

Den pædagogiske rådgiver tilbyder også forløb som understøtter det pædagogiske grundlag eksempelvis i forhold til den nye styrkede pædagogiske læreplan. Det vil i praksis altid ske i samarbejde med det pædagogiske personale. Forløbene vil typisk være kortere forløb a 4-8 uger og have praksisnær karakter. Forløbene tilrettelægges fleksibelt og tager afsæt i den lokale kontekst. Emner i forløb kan være affektregulering, følelsesmæssig udvikling, sprogudvikling, motorik m.m. Forløbene kan også tilrettelægges i samarbejde med tværfaglige kolleger fra PPR.

PPR har i øvrigt afsat et årsværk til pædagogisk rådgivning med specialpædagogiske kompetencer inden for handicap og som medvirker til faglig vurdering af behov for midlertidig opnormering og/eller visitation til Solen, dobbelt dagpleje samt minigrupper.

Løbende forventningsafstemning og prioritering 

Den pædagogisk rådgiver arbejder fleksibelt og er så vidt muligt tilgængelig for institutionen. For at sikre en løbende forventningsafstemning og prioritering af indsatsen afholder den pædagogiske rådgiver koordinerings- og prioriteringsmøder (som beskrevet i samarbejdsstruktur). På disse møder kan daginstitutionen sammen med rådgiveren aftalte konkrete tiltag, men længerevarende forløb skal godkendes af distrikts- eller fagleder ved PPR. Det skal muliggøre en ressourcestyring på tværs af institutionerne og muliggør også, at PPR kan understøtte indsatser med flere ressourcer – eksempelvis, at der til et afgrænset forløb kobles yderligere en pædagogisk rådgiver på opgaven.   

De socialfaglige rådgivere er en støtte til skolers og daginstitutioners arbejde med børn og familier med socialfaglige problemstillinger.

De socialfaglige rådgiveres arbejde består både af at vejlede og give konsultativ bistand til andre faggrupper og af at være direkte i dialog med børn og forældrene. Der er altid tale om relativt korte og afgrænsede indsatser, der er baseret på frivillighed. Hvis der er behov for andre indsatser, kan den socialfaglige rådgiver medvirke til at kontakte andre samarbejdspartnere både i og udenfor kommunen.

Hvornår kan en socialfaglig rådgiver hjælpe?

Det kan de f.eks. hvis ...

• Personalet er usikre på, om et barns adfærd er bekymrende.
• Det er svært at få etableret en god dialog med forældrene.
• Personalet mangler inspiration til at komme videre med en problemstilling.
• Personalet mangler viden om love, regler og praksis på det sociale område.
• Et barn har meget fravær fra institutionen eller skolen.

Hvordan hjælper den socialfaglige rådgiver?

Det gør de ved at ...

• Give råd og vejledning til personalet i en konkret sag.
• Deltage med oplæg på møder med personalet.
• Formidle kontakt til relevante samarbejdspartnere.
• Tale med barnet eller forældrene.
• Indgå i korte forløb med støtte til familierne.

Download og læs pjecen om de socialfaglige rådgivere

PDF-filen er ikke tilgængelig for oplæsning til syns handicappede. Hvis du har brug for råd og vejledning kan du kontakte Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, på tlf.: 76 81 54 00

Tale-hørekonsulenter arbejder med børn, der har sproglige vanskeligheder eller forsinkelser i den sproglige udvikling i samarbejde med deres nærmeste voksne, d.v.s. forældre, lærere og pædagoger

Tale- hørekonsulentens opgaver:

• Konsultativ indsats, sekundært med udredning og specialpædagogisk indsats.

• Supervision til professionelle

• Pædagogisk-psykologiske vurderinger
• Undervisningsforløb til børn eller voksne, individuelt eller i grupper, lokalt eller centralt
• Henvisning til og varetagelse af interne tilbud: Stammen, høretab, sprog, oralmotorisk tilbud
• Henvisning til videre udredning indenfor sundhedssystemet