Hvad til­by­der­ vi?

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning er sparringspartner til dagtilbud og skoler i Vejle Kommune. Vi tilbyder også rådgivning til forældre, børn og unge i alderen 0-17 år i forhold til deres høretab.

Talehørekonsulentens indsats kan bestå af:

  • Formidling af viden om høretab og dets indflydelse på barnets trivsel og udvikling
  • Rådgivning og vejledning om hørehensyn og sprogindsatser for børn med høretab, så som placering i rummet, tale én ad gangen, belysning og afstand
  • Samarbejde med forældre, pædagoger og lærere generelt og ved overgange, f.eks. fra børnehave til skole
  • Vejledning om akustik og støjdæmpning
  • Udredning og bevilling af høreteknik til skolebrug
  • Opfølgning på brug af høreteknik
  • Henvisning til andre instanser med specialviden om høretab, f.eks. Center for Høretab og Odense Universitetshospital