Følelsesmæssig udvikling
I Legeteket er der en lang række af materialer og lege, som kan styrke børns forståelse af sine følelser. Der er også materialer til at arbejde med følelser i små eller store grupper.
Det er vigtigt at beskæftige sig med børn og unges følelsesliv som et led i den alsidige personlige udvikling. Når vi arbejder med følelser får barnet eller den unge en bedre fornemmelse for, hvem de selv er, og hvad andre rummer af følelser. Vi lærer, at følelser kan have mange forskellige udtryk og komme af forskellige grunde, men at alle følelser er ok og har en funktion. Når vi arbejder med følelser, får vi også strategier til, hvordan vi håndterer dem, så de ikke bliver problemskaber for os selv eller vores omverden.
Her på siden finder du eksempler på, hvilke materialer Legeteket har samt en række links til både interne og eksterne hjemmesider med inspiration til at arbejde med følelser.
I Legeteket kan du blandt andet låne:
Anbefalet litteratur og apps
- Pædagogisk Psykologisk Rådgivning har udgivet et katalog over bøger om følelser. Det er en samling af anbefalelsesværdige børnebøger med forskellige følelsesmæssige temaer.
- Sundhedsplejen i Vejle har lavet 3 film om, hvordan du kan lære at forstå børns følelser i alderen 7 mdr - 3,5 år. Her kan du se tre små film om det at være forældre til småbørn. Du kan også tilmelde dig forældreworkshops, hvor sundhedsplejersker og pædagoger fra Vejle Kommune dykker dybere ned i temaer så som selvværd og selvtillid, mad, søvn, og det at være kærlige, tydelige forældre.
- På digitale-born.vejle.dk kan du læse app anmeldelser om børns personlige udvikling samt følelsesmæssige og sociale udvikling.
- På dr.dk Ramasjang kan du finde LUK OP LUK I, som er en serie af tv udsendelser om forskellige sindstilstande.
- På hafu.nu kan du læse om Diamantforløb, som hjælper børn og unge i forskellige aldersgrupper med at lære at forstå og håndtere egne og andres følelser.