Fod­tøj til gla­de bør­ne­fød­der

  • Glade børnefødder kræver gode sko

    En barnefod er blød, eftergivelig og helt perfekt og kan bevæge sig og mærke præcist lige så meget som hænderne.

    En god start for fødderne er vigtig for udviklingen af balancen og for at give børnene lyst til at løbe, hoppe og danse.

    Pas godt på dit barns fødder – de skal bære barnet resten af livet

    Skoen skal passe til fodens facon og slutte godt til, og være max 1 cm længere end foden indtil barnet er ca. 2½ år.

    Hælkappen skal være fast og føles som en fast citron, når du klemmer på  hver side af hælkappen 1 cm over sålen på skoen.

    Det er en god idé med støtte op omkring ankel til børn under 2½ år.

    Blød og bøjelig sål, så fodens muskler kan arbejde.

    Sålen skal kunne bøjes i en blød bue, når du holder tommel på hælen og pegefinger på skosnuden og presser sammen.

    Skoen skal have snørebånd eller velcro, der kan trækkes igennem et øje, for at kunne
    fæstne skoen. Har skoen velcrolukning skal én af dem være placeret over vristen i en 45 graders vinkel, så hælen holdes på plads tilbage mod hælkappen.

    Variér mellem bare tæer/skridsikker strømpe og støttende fodtøj.

    Brug kun gummistøvler når det er nødvendigt

  • Valg af fodtøj

    • Skoen skal passe til fodens facon og slutte godt til. Max 1,5 cm længere end foden.
    • Hælkappen skal være fast (føles som en fast appelsin)
    • Støtte op omkring ankel
    • Blød og bøjelig sål, så fodens muskler kan arbejde
    • Snørebånd eller velcro, der kan trækkes igennem et øje.
    • Velcrolukning over vristen i en 45 graders vinkel, så hælen holdes på plads.
    • Variér mellem bare tæer/skridsikker strømpe og støttende fodtøj
    • Brug kun gummistøvler når det er nødvendigt