DLD i børnehaven
Børn med DLD har brug for at vi bliver opmærksomme på deres sproglige behov og giver dem den rette støtte
Børn med DLD har brug for at lære sproget på en anden måde og få hjælp til at forstå og bruge sproget, både på gruppen i børnehaven og med deres venner. Der er flere måder vi kan hjælpe barnet med DLD;
- Vær ansigt til ansigt med barnet og brug kroppen og din mimik til at hjælpe barnet med at forstå det du siger
- Giv tydelige og eksplicitte beskeder, du kan eksempelvis sige “Nu skal vi tisse, vaske hænder og ud på legepladsen” i stedet for “nu skal vi ud og lege”.
- Underbyg gerne mundtlige beskeder med billeder
- Gentag beskeder, så du efter at have givet en besked, gentager beskeden igen for at sikre dig at barnet har forstået hvad det skal
- Tjek op på om barnet har forstået hvad dét skal, du kan f.eks. spørge “Peter hvad skulle du nu?”
- Leg med kategorisering på gruppen, i mindre grupper hvor barnet er med. Har det en effekt at vi sætter lys på forskellige emner sammen med barnet i en periode
- Anvend dialogisk læsning
- Fokus på at det er sejt at spørge ind til det vi ikke ved/kender/forstår på hele børnegruppen, gå på opdagelse efter ord, ting vi ikke ved hvad er
- Her kan du se gode video eksempler på understøttende sproglige strategier som kan være gode at have fokus på i hverdagen både hjemme og i børnehaven Til forældre | emu Danmarks læringsportal)
Da vi først rigtigt er kloge på hvorvidt der kan være tale om formodet DLD hos børn når de er i 5-6-årsalderen, kan der være ting i børnehaven som kan være særligt vigtige at være opmærksomme på og afprøve fra den første bekymring/undren opstår;
- Vær særligt opmærksomme på hvis et barns sprog udvikler sig anderledes
- Kan barnet fastholde sin koncentration og opmærksomhed på samme måde som sine kammerater på samme alder
- Hvordan opleves barnets sprogforståelse, kan det forstå og handle på beskeder
- Hvordan er barnets ordforråd, mangler barnet ord for ting det gerne vil fortælle
- Tager barnet fra på den generelle sproglige indsats i børnehaven, eller når der i en periode laves et særligt forløb med fokus på eks. Ordforråd på gruppen
- Vær altid opmærksomme på om den indsats i sætter i gang på gruppen skaber udvikling hos barnet eller skal barnet lære på en anden måde
- Kan barnet kategorisere i forskellige overbegreber som frugt, grøntsager osv.
- Hvordan opleves barnets sætningsopbygning sammenlignet med børn i samme alder
- Kan barnet genfortælle oplevelser det har haft eller historier det har hørt
Hvis der er bekymring forbundet med ovenstående er det en god ide at bede pædagogerne om at få kontakt til den talehørekonsulent som er tilknyttet børnehaven.