DLD i skolen
Børn og unge med DLD i skolen har brug for ekstra hjælp og støtte til at forstå og bruge sproget
Børn og unge med DLD har brug for at lære sproget på en anden måde og få hjælp til at forstå og bruge sproget, både i klassen og med deres venner. Der er flere måder vi kan hjælpe barnet med DLD;
- Vær ansigt til ansigt med barnet og brug kroppen og din mimik til at hjælpe barnet med at forstå det du siger
- Giv tydelige og eksplicitte beskeder, du kan eksempelvis sige “Nu er timen slut. Vi skal pakke vores bøger ned i tasken og gå ud i skolegården” (i stedet for “nu skal I blive klar til frikvarter”).
- Gentag beskeder, så du efter at have givet en besked, gentager beskeden igen og forklarer instruktionerne i korte og simple sætninger
- Vær visuel, brug billeder og kropssprog eller tegn og skriv gerne stikord ned imens du taler
- Giv mulighed for at barnet kan få lov til at udtrykke sig på andre måder end via det talte sprog, eks. kan de få lov at tegne eller skrive i stedet.
- Det kan være udmattende for børn med DLD at skulle bruge sproget en hel dag.
DLD er ofte en skjult vanskelighed, men cirka 7% af en årgang har DLD. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på om børn og unge i skolen har sproglige vanskeligheder. Barnet kan eksempelvis have svært ved:
- At holde koncentrationen
- Forstå beskeder og instruktioner
- Besvare spørgsmål
- Lære nye ord
- Lave korrekte sætninger
- Fortælle historier
- Læse og skrive
- Forstå det læste
Børn og unge med DLD har godt af at øve og lære sproget ved brug af eksplicitte strategier. Eksplicitte strategier betyder, at barnet lærer nogle gode måder at bruge sproget på og at de har disse strategier visuelt tæt ved sig. Du kan under Videoer se nogle eksempler på, hvad eksplicitte strategier er og hvordan de kan bruges ved at trykke på nedenstående link
Videoer af eksplicitte strategier
Der ses ofte en tæt forbindelse mellem DLD og ordblindhed, men det betyder ikke, at dit barn er ordblind, fordi barnet har DLD.
Du kan læse mere om Hvad kan du gøre for børn og unge med DLD her