Hvad er DLD

Her kan du læse lidt om hvad DLD er og hvilke tegn der er på DLD

DLD (Developmental Language Disorder) er en udviklingsmæssig sprogforstyrrelse, der kan påvirke forskellige områder af sproget. Det kan både påvirke barnets evne til at forstå og/eller bruge sproget. Sprogets udvikling kan se forskellig ud fra barn til barn og samtidig ændrer symptomerne sig i takt med, at barnet bliver ældre.
Nogle børn kan opleves stille mens andre børn derimod opleves meget talende, dog med anvendelsen af et meget simpelt sprog. Fælles vil typisk være, at barnet ikke tager fra på generelle indsatser i børnehaven/skolen.

Nogle af de tegn, der ellers kan være til stede hos børn med DLD, er:

  • Barnet er begyndt at tale sent
  • Barnet er forsinket i forhold til børn på samme alder
  • Kender færre ord og deres betydning – og kan være meget konkret forstående og tænkende
  • Leder efter ordene, de skal bruge
  • Vanskeligheder med at lave korrekte sætninger, føre en samtale eller fortælle en historie
  • Kan have svært ved at udtrykke idéer og ønsker
  • Svært ved at forstå mundtlige beskeder og huske, hvad der er blevet sagt
  • Udfordringer med at udtale ordene korrekt
  • Udfordringer med at indgå passende i samtaler
  • Kan have svært ved at holde opmærksomheden på det, der foregår
  • Kan have svært ved at læse og skrive

Børn vil ofte inden skolestart få lært det produktive sprog (eksempelvis at udtale ordene korrekt og lave sætninger), og ofte vil sprogvanskelighederne for de ældre børn typisk vise sig ved udfordringer med at forstå sprog, både det talte og læste, og fortsat have svært ved at lære mere sprog og nye ord.

Du kan læse mere om Hvad du kan gøre for børn og unge med DLD her

Advarselstegn på DLD
Tegn som kan være med til at vise, om et barn kan have DLD