Høreapparater og høreteknik
Der findes forskellige tekniske hjælpemidler til at forstærke lyden for børn med et behandlingskrævende høretab.
Afhængigt af høretabets karakter bliver barnet tilbudt enten
- Høreapparater
- Cochlear implant (CI)
- Benforankret høreapparat (Bahs).
Teknologien kan dog ikke erstatte normal hørelse. Derfor er der behov at være opmærksom på barnets udvikling. Det er vigtigt, at der bliver taget relevante hørehensyn (se "Gode råd til forældre")
Høreteknisk udstyr
Nogle børn med høretab har brug for høreteknisk udstyr i hjem, skole og fritid som supplement til høreapparater/CI/Bahs. Behovet opstår, når der er baggrundsstøj og afstand til den, der taler f.eks. i et klasseværelse eller i en bil.
Efter en individuel vurdering kan der bevilges høreteknik til skolebrug. Høreteknisk udstyr kan bestå af mikrofoner til lærer og elever og en modtager til barnet med høretab.
Høreteknik til hjem og fritid bevilges af Myndighedsafdelingen i Vejle kommune efter ansøgning fra forældrene. Følg linket til digital ansøgning.