Tidlig sprogudvikling
Børn lærer sprog i samspil med vigtige personer i deres liv. Det gælder især deres forældre, men også andre voksne, som barnet har en relation til i hverdagen.
Børn bruger alle deres sanser til at udvikle sproget. Helt fra fødslen har øjenkontakt, mimik og berøring stor betydning i kommunikationen.
Det lille barn kan kommunikere længe før, det begynder at tale, for eksempel ved at smile, græde, sige lyde, pege eller række ud efter noget eller nogen. Barnet er ligeledes i stand til at forstå mere, end det selv kan udtrykke. Efterhånden som barnet bliver ældre, vil det begynde at bruge ord og små sætninger sammen med lyde, gestik, mimik og tegn.
Du kan herunder finde svar på mange af de spørgsmål, som forældre ofte sidder med.
-
Hvordan snakker jeg med min baby
Børn bruger alle deres sanser til at udvikle sprog. Helt fra fødslen har øjenkontakt, mimik og berøring har stor betydning i kommunikationen. Mød barnet med et åbent imødekommende udtryk og med overdrevet ansigtsmimik og gentag barnets lyde med lyst toneleje.
-
Mit barn forstår alt, men siger ikke så meget
Børn kan ofte forstå mange ord og beskeder, før de selv begynder at bruge ord aktivt. Det oplever man fx hvis man siger ’hvor er sandalerne’, og barnet begynder at lede.
Børn skal høre ord og sætninger i mange forskellige situationer og sammenhænge, før de forstår ordene og før de selv kan begynde at bruge dem.
-
Kommer sproget af sig selv?
Sprogudvikling starter længe før barnet er i stand til at sige sit første ord. Børn lærer sprog i samspil med vigtige personer i deres liv. Det gælder især deres forældre, men også andre voksne, som barnet har en relation til i hverdagen.
Som forældre har man en vigtig rolle i forhold til at skabe rammer for, at barnet får gode muligheder for at tilegne sig sprog og viden om verden. Sproget er overalt, og de trygge kendte rammer og hverdagens rutiner giver gode muligheder for sprogudvikling i naturlige sammenhænge i løbet af dagen.
Det sprog, du anvender, ”smitter af” på dit barns sproglige udvikling, og det har derfor stor betydning, hvor meget og hvordan du taler med dit barn.
-
Hvordan hjælper jeg mit barn med at få et godt sprog
Hver gang du og dit barn taler, leger, synger og læser sammen, giver du dit barn bedre muligheder for at udvikle sig sprogligt.
Sproget er overalt, og de trygge rammer og hverdagens rutiner giver gode muligheder for sprogudvikling i naturlige sammenhænge i løbet af dagen.
Børn udvikler deres sprog og kommunikation i samspil med andre. De små børn får de væsentligste input fra voksne, mens de lærer at bruge sproget i børnefællesskaber.
-
Hvornår skal jeg være bekymret for mit barns sprog?
Hvis du er bekymret, er det altid en god idé at snakke med dit barns dagplejer eller daginstitution. De har mulighed for at kontakte den lokale tale-hørekonsulent for sparring, rådgivning og vejledning.
-
Mit barn har svært ved at vente på tur
Barnet lærer at lytte, tage hensyn til andres behov og lærer hvad andre mener, tænker og føler, når det lærer at skiftes til at tage tur. Det lærer at behovsudsætte når de fx. skiftes til at tage tur i samtalen.
Turtagning handler om, at man skiftes til at være givende og modtagende i samspil. Når barnets initiativer følges og bekræftes positivt, vil der ofte opstå en naturlig turtagning i samspillet. -
Jeg synes det er svært at holde en samtale i gang med mit barn
Den gode samtale behøver ikke at være med ord men kan være små udtryk som fx en lyd, et blik eller en bevægelse. Den voksne skal give tid og holde godt øje med barnets udspil, så man ikke overser barnets initiativ. Når du følger dit barns initiativer og bekræfter det positivt, vil der opstå en naturlig turtagning i samspillet. Det er helt afgørende for god kommunikation, at vi skiftes til at udtrykke os og til at lytte.
-
Tager mit barn skade af at sidde med mobiltelefon eller tablet?
Nye retningslinjer fra Børns vilkår siger ingen skærm til børn under 2 år. Børn under 2 år lærer at forstå verden gennem fysisk kontakt med både ting og mennesker. De har brug for at røre, lugte, lytte og smage samt at spejle sig i voksne. Det kan den digitale verden ikke tilbyde.
For børn over 2 år anbefales begrænset skærmtid og altid sammen med en voksen.
Skab fælles oplevelser med skærmen, og følg med i, hvad dit barn er optaget af, så I kan tale om det, I ser. På den måde får I fælles oplevelser, og du bliver i stand til at tale med og engagere dig i dit barns digitale verden.
Du kan finde god inspiration på Vejle Kommunes hjemmeside "Digitalt – det er for børn", hvor alle apps er afprøvet og vurderet af fagfolk.
-
Hvordan læser jeg med mit barn?
At læse og kigge i bøger er en rigtig dejlig samværsform, som har stor betydning for barnets sprogtilegnelse.
Det er vigtigt, at du følger dit barns interesser og lader barnet være med til at vælge de bøger, I kigger i, fx bøger om maskiner eller bøger der siger lyde.
Tænk over at vælge bøger med mindre tekst, og læs ikke nødvendigvis det der står, men forsøg i stedet at have en samtale/et samspil omkring det, barnet viser interesse for. Hold øje med barnets initiativer, så du også opdager de kropslige udspil fra dit barn, fx en blikretning eller fingeren, der peger.
Giv tid i samtalen så barnet får mulighed for at styre, hvad I taler om. Tænk over ikke at stille for mange spørgsmål men forsøg i stedet at kommentere mere. Når du kommenterer åbner det op for mere samtale, og det bliver lettere for dit barn at tage initiativ.
Gode råd
- Hav bøger stående i børnehøjde
- Gør det til en fast del af godnatritualet at læse godnatbog
- Gå på biblioteket eller besøg bogbussen og få en hyggelig oplevelse sammen. Lad dit barn vælge, hvad I skal låne med hjem
- Vælg bøger efter dit barns interesser (f.eks. om dyr eller bøger, der siger lyde)
- Køb brugte bøger, så det er nemmere at bære over med det, hvis der ryger en side