Sko­le­

Børnesyn

Med udgangspunkt i Børne- og Ungepolitikken i Vejle Kommune understøtter  samarbejdsaftalen mellem skolerne og Tværfagligt Center for Børn og Unge et børnesyn, som tror på, at alle kan lære, og at mennesker udvikler sig i samspil med andre. Læring, trivsel og fællesskab er derfor centrale begreber for samarbejdet.

Samarbejdet mellem skolerne og Tværfagligt Center for Børn og Unge understøtter, at børn og unge udvikler sig til at blive dygtige, nytænkende, livsglade og robuste i forpligtende fællesskaber.

Inklusion

"Vi vil skubbe til grænserne for fællesskabet - for vi vil inklusion."

Sådan står der i Vejle Kommunes Børn- og Ungepolitik. Inklusion forstås i Vejle Kommune som deltagelse i fællesskaber, der giver den enkelte værdi socialt, personligt og fagligt.

Børn og unge, der oplever vanskeligheder med læring eller trivsel i fællesskabet, er i udgangspunktet et anliggende for fællesskabet. Vi taler om vanskeligheder med læring og trivsel på en så præcis, direkte og konkret måde som muligt. Vi hjælper hinanden med at udvikle og fastholde en inkluderende kultur – også sprogligt.

”For inklusion handler om, at alle børn har ret til en værdig plads i fællesskabet, og når vi taler om inkluderende indsatser, så må de i udgangspunktet være rettet mod alle børn – ikke mod et barn eller en gruppe af børn. Når lærere og pædagoger arbejder målrettet mod at forebygge eksklusion og sikre klassefællesskabet og deres elevers trivsel, så er det faktisk den helt centrale kerne i inklusionsarbejdet. Inklusion, fællesskab og forebyggelse er nemlig tre sider af samme mønt.” (Fisker 2017)

Udviklingen af en inkluderende kultur er vores ansvar som ledere og medarbejdere - uanset hvor vi er ansat. Det forudsætter, at vi arbejder aktivt og professionelt med mål, processer, rammer og relationer. Vi understøtter såvel den enkeltes evne til at deltage som fællesskabets evne til inklusion.

Skolerne

Alle skoler i Vejle Kommune arbejder som professionelle læringsfællesskaber, og det betyder, at der er et solidt fundament for udvikling af den pædagogiske praksis i klassen.

I samarbejdet om udvikling af den pædagogiske praksis i klassen, hviler skolerne på en systematik, som starter med et genstandsfelt i læringscirklen. Teamet indsamler og analyserer data, som udmønter sig i en handleplan og afrundes med opfølgning/evaluering. Afhængigt af genstandsfelt hviler teamet i øvrigt på skolens strategier og ressource-personer på bl.a. AKT området.

Formålet med en fælles samarbejdsaftale mellem Uddannelse & Læring og Tværfagligt Center for Børn og Unge er at sikre, at der leveres en kvalificeret indsats i samarbejdet.

Skolerne arbejder systematisk med AKT-indsatsen på både det forebyggende, det foregribende og det indgribende niveau.

Opgaven for Tværfagligt Center for Børn og Unge er at bidrage til, at lærere, pædagoger og ledere kan lykkes med kerneopgaven:

• At skabe læring, trivsel og dannelse for alle børn og unge i Vejle Kommune.

 

Tværfagligt Center for Børn og Unge understøtter de professionelles ansvar for udviklingen af alle børn og unge. Der arbejdes med det, der er godt for alle børn og det enkelte barn.

Skolens ledelse og PLC/AKT er helt centrale samarbejdspartnere for Tværfagligt Center for Børn og Unge.

Vigtigst er, at rammerne udfyldes med høj faglig ekspertise og evne til at inspirere hinanden i et samarbejde om udvikling og fastholdelse af inkluderende fællesskaber.

Samarbejdsfora

Der afholdes årligt et fælles dialogmøde mellem ledelsen i Tværfagligt Center for Børn og Unge og ledelsen i skolerne, hvor det på et generelt niveau drøftes, hvordan samarbejdet fungerer, herunder om der er behov for nye ydelser. Tværfagligt Center for Børn og Unge inviterer og faciliterer dialogmødet.

Samarbejdet skal desuden afspejle skolens lokale behov. Derfor er det centralt, at der foregår en løbende dialog og forventningsafstemning mellem skolens ledelse og de medarbejdere fra Tværfagligt Center for Børn og Unge, der har deres gang på skolen.

Der afholdes som udgangspunkt et koordinerings- og prioriteringsmøde hver 4.- 8. uge (afhængig af skolestørrelse) mellem medarbejdere fra Tværfagligt Center for Børn og Unge og skolens ledelse/PLC/AKT. Formålet er at prioritere indsatserne i samarbejdet, herunder konkret afstemme forventningerne til samarbejdet. Det er på disse møder, der skal indstilles til Tværfagligt Center for Børn og Unge. Som udgangspunkt indkalder skoleleder til møderne.

Fører en indstilling til Tværfagligt Center for Børn og Unge eller øvrige aftaler om forløb, til ændringer i prioriteringen af, hvornår forløb kan starte, er skolens ledelse forpligtet til at orientere forældre, medarbejdere og samarbejdspartnere om prioriteringen. Sager, der ikke aktuelt er prioriteret arbejder skolen videre med. Det er skolen, der kontinuerligt vurderer hvilken sag/indsats, der prioriteres.

Endelig laves en årlig forventningsafstemning af rammerne for samarbejdet. Det vil ske på den enkelte skole mellem skolens ledelse og distriktsleder samt betjenende medarbejdere fra Tværfagligt Center for Børn og Unge. Sidstnævnte udarbejder udkast til dagsorden og indkalder til mødet.

Koordinerings- og prioriteringsmøde mellem den enkelte skole og Tværfagligt Center for Børn og Unge skal sikre, at den kommende indsats eller det næste forløb prioriteres og koordineres. På mødet deltager der altid en repræsentant fra skolens ledelse og AKT/PLC og fra Tværfagligt Center for Børn og Unge deltager psykologisk rådgiver og socialfaglig rådgiver.

Koordinering

Mødet anvendes til at koordinere indsatser i samarbejdet mellem Tværfagligt Center for Børn og Unge og skolen.

• Hvad arbejdes der med og hvem gør hvad?
• Er alle interessenter inddraget?
• Hvad er der behov for i det fremadrettede samarbejde?

 

Prioritering

Mødet sikrer desuden, at der altid er prioriteret to forløb. Forløbet/indsatsen som skal til at starte og det efterfølgende forløb.

• På prioriteringsmødet afklares hvilke genstandsfelter, som skolen ønsker forløb om.
• Der aftales på mødet en ramme for forløbet, hvor tidspunkt for opstartsmøde og evaluering af forløbet aftales.
• Det aftales samtidig hvem der deltager fra skolen og i hvilket omfang.

Imellem de to forløb afholdes på ny et prioriteringsmøde. Tidspunktet for det næstkommende prioriteringsmøde kalendersættes herefter. Et forløb strækker sig som udgangspunkt over 6 uger.

På de enkelte koordinerings- og prioriteringsmøder prioriteres altså det næstkommende forløb, hvilket betyder at skolen og TCBU har næste forløb og næstkommende forløb i kalenderne.

Forebyggende, foregribende og indgribende forløb

Når der er tale om et forebyggende eller et foregribende forløb, hvor fokus er på læringsfællesskabet, laves der en handleplansbeskrivelse som udgangspunkt for forløbet.

Når der tale om et indgribende forløb, hvor fokus er på en enkelt elev, laves der en indstilling til Tværfagligt Center for Børn og Unge på baggrund af de foreliggende handleplaner, hvor det fremgår hvordan der har været arbejdet med elevens læring og trivsel, herunder hvordan indsatserne har virket. Når der ønskes en pædagogisk psykologisk vurdering (PPV) af støttebehovet fx i forbindelse med afsøgning af muligheder for visitation er der tale om et indgribende forløb.

Indstilling til Tværfagligt Center for Børn og Unge

Det er skolens leder, som indstiller til Tværfagligt Center for Børn og Unge. Indstilling aftales på prioriteringsmødet, men kan også aftales på konsultation. Dog er det væsentligt, at det for samarbejdspartnere, forældre og øvrige er tydeligt, at prioriteringen af forløb / indsatser / udredning sker på koordinerings- og prioriteringsmødet.

Ved ventetid til forløb / indsatser / udredning er det skolens ansvar, at fastholde eventuelle igangværende støttende indsatser indtil der er truffet afgørelse om andet. Skolens leder er ansvarlig for kommunikation til samarbejdspartnere, forældre og øvrige om prioriteringen af forløb.

Overbliksskabelon for forløb

På opstartsmødet planlægges det konkrete forløb inden for den aftalte ramme. Brug fx nedenstående skabelon som inspiration til aftaleramme.

AKT er en forkortelse for Adfærd, Kontakt og Trivsel.

Der er defineret tre overordnede niveauer i AKT-arbejdet:

• Det forebyggende (grøn),
• Det foregribende (gul),
• Det indgribende niveau (rød).

 

Det forebyggende niveau retter sig mod alle børn og læringsfællesskaber på hele skolen. Som udgangspunkt er det forventningen, at skolen selv agerer i det grønne felt. Indsatsen kan understøttes af forløb fra Tværfagligt Center for Børn og Unge, fx forløb om angst for alle elever i 5. klasse eller et forløb om vredeshåndtering for alle eleverne i 1. klasse. 

Det foregribende niveau er målrettet børn, der har brug for en ekstra indsats. Det er forventningen, at skolen selv agerer ved begyndende vanskeligheder for en elev eller en børnegruppe, altså elever i det gule felt. Det enkelte team i en klasse / gruppe arbejder, som et professionelt læringsfællesskab, systematisk med de identificerede vanskeligheder, blandt andet ved brug af en handleplan. Ved behov inddrages det lokale PLC/AKT. Tværfagligt Center for Børn og Unge kan inddrages med henblik på sparring og eventuelt iværksættelse af et (konsultativt) forløb, fx om dynamikkerne i klassefællesskabet.

Det indgribende niveau omhandler børn, hvor der er behov for en særlig indsats. På det indgribende niveau er Tværfagligt Center for Børn og Unge typisk involveret. Indsatser i det røde felt bygger oven på tidligere indsatser, som de er beskrevet og evalueret i handleplaner. Indsatser fra Tværfagligt Center for Børn og Unge kan fx være:

• Et forløb omhandlende supervision af teamet/det lokale PLC/AKT,
• En individuel udredning af oplevede udfordringer med en enkelt elev,
• En understøttelse af skole-hjem samarbejdet.  

Når Tværfagligt Center for Børn og Unge inddrages for at kvalificere eller understøtte indsatsen i arbejdet med de inkluderende læringsfællesskaber, tager samarbejdet udgangspunkt i en handleplan.

Handleplanen beskriver på en konkret, afgrænset og tydelig måde, hvilke vanskeligheder, der opleves i den pædagogiske praksis, samt hvordan disse har været tolket. Endnu vigtigere er det dog, at det af handleplanen fremgår:

• Hvilke pædagogiske og øvrige indsatser, der har været iværksat for at afhjælpe vanskelighederne,
• Hvordan og hvor længe de har været iværksat,
• Hvilken virkning disse indsatser vurderes at have haft.

 

Det er op til den enkelte skole, hvorvidt handleplanskabelonen fra samarbejdsaftalen anvendes, eller om skolen anvender en anden skabelon.

Det afgørende er, at handleplanen lever op til den i dette afsnit beskrevne ramme for handleplan.

Samarbejdet mellem skolerne i Vejle Kommune og Tværfagligt Center for Børn og Unge tager udgangspunkt i metodikken i Professionelle Læringsfællesskaber.

Figuren beskriver samarbejdet med udgangspunkt i læringscirklen:

 

En mulighed for skolens medarbejdere er at drøfte faglige udfordringer med en socialfaglig rådgiver og/eller en psykologisk rådgiver i mere uformelle rammer end fx konsultationen. Konkrete elever kan naturligvis drøftes anonymt, men der opfordres til at indhente samtykke fra forældrene.

Det er op til drøftelser mellem skolens ledelse og TCBU på det årlige forventningsafstemningsmøde at afgøre, om der skal være Åben dør eller om ressourcerne skal prioriteres til andre indsatser i samarbejdet.

På det årlige forventningsafstemningsmøde drøftes det i givet fald, hvordan Åben dør tilrettelægges, herunder hvem der på skolen kan benytte Åben dør fx AKT eller teams henvist af AKT/ledelsen.

Læs mere om de Socialfaglig rådgiver og de psykologiske rådgivere

En konsultation anvendes til at drøfte den pædagogiske praksis på skolen og inspirere til at anskue problemstillingen på ny og sammen udvikle tiltag til praksis. Konsultationen skal betragtes som et læringsrum, hvor lokal viden mødes med ekstern viden.

Hvem deltager?

• Som udgangspunkt deltager forældrene i konsultationen. Hvis forældrene ikke ønsker at deltage, kan forældrenes samtykke til at drøfte bekymringen indhentes, og efterfølgende orienterer skolen forældrene om resultatet af drøftelsen.
• Fra Tværfagligt Center for Børn og Unge er den psykologiske rådgiver fast deltager. Ad hoc deltagere: socialfaglig rådgiver, tale/hørekonsulent, fys/ergoterapeut, læsekonsulent eller sundhedsplejersken.

Skolens ledelsesrepræsentant

• Skoleleder er mødeleder og vurderer forud for mødet - typisk på koordinerings- og prioriteringsmøde - hvilke fagpersoner, der er relevante deltagere i forhold til problemstillingen.
• Skoleleder udsender dagsorden med baggrund i aktuel handleplan og udfyldt konsultationsskema til relevante aktører senest 14 dage før mødets afholdelse og sikrer, at der tages referat fra mødet, og at det journaliseres. Dagsorden og referat for den faste konsultation og bilag findes som skabeloner i SBSYS (under BU Folkeskoler).
• For privat- og friskoler findes blanket på hjemmesiden under blanketter

 

Som inspiration til at afholde en konsultation kan skolelederen tage udgangspunkt i procesmodel:

• Konsultationsmodel 1
• Konsultationsmodel 2

 

PDF-filerne herover er ikke tilgængelig for oplæsning til syns handicappede. Hvis du har brug for råd og vejledning kan du kontakte Tværfagligt Center for Børn og Unge, på tlf.: 76 81 54 00

Tværfagligt Center for Børn og Unge kommer med et udspil til placeringen af konsultationerne på den enkelte skole til hvert skoleår.

Det er muligt at drøfte en bekymring uden forældrenes deltagelse og samtykke; jf. Servicelovens § 49a., hvis udvekslingen af oplysninger anses for nødvendig som led i det tidlige og forebyggende arbejde om udsatte børn og unge. Dette kan ske én gang. En sag kan også drøftes anonymt.

Tværfagligt Center for Børn og Unge udbyder forløb, der som udgangspunkt strækker sig over 6 uger.

Et forløb besluttes på koordinerings- og prioriteringsmøde, hvor det samtidigt prioriteres i forhold til øvrige samarbejdsopgaver på skolen.

Alle forløb beskrives kortfattet i en handleplan.

Et forløb kan indeholde forskellige ydelser, og der vil løbende blive tilføjet nye forløb på Tværfagligt Center for Børn og Unges hjemmeside, efterhånden som de udvikles.

Anvendelse og fordeling af ressourcer – psykologiske rådgivere

De psykologiske rådgivere deltager i mødeaktiviteter, sparring, Åben Dør og konsultation på de skoler de betjener.

Derudover har de psykologiske rådgivere som udgangspunkt i alt 3 forløb i gang på samme tid på de skoler, som de betjener. I forbindelse med opstart af et forløb afgrænses forløbet til en varighed på 6 uger.

Har en skole 500 elever, kan skolen forvente, at der kontinuerligt er et forløb i gang. Eller at der over et skoleår er mulighed for 7 forløb af 6 ugers varighed.

Hvert forløb afsluttes efter 6 uger, og der aftales en efterfølgende opfølgning baseret på den aktuelle indsats. Skolens leder indkalder til opfølgningsmøde inden for et år.

Indholdet i et forløb aftales i et samarbejde mellem den lokale folkeskole og TCBU. Indholdet kan fx være følgende:

 

Hvis der er behov for specifik viden om eleven – udover skolens egen viden – har Tværfagligt Center for Børn og Unge mulighed for at udarbejde en faglig vurdering/ Pædagogisk psykologisk vurdering forkortet PPV.

Den faglige vurdering kan udarbejdes af én eller flere af faggrupperne i Tværfagligt Center, afhængig af behovet.

Det er skolens leder som laver indstillingen til Tværfagligt Center for Børn og Unge. Indstillingen aftales på prioriteringsmødet, men kan også aftales på konsultation. Dog er det væsentligt, at det for samarbejdspartnere, forældre og øvrige er tydeligt, at prioriteringen af forløb / indsatser / udredning sker på koordinerings- og prioriteringsmødet.

Ved ventetid til forløb / indsatser / udredning er det skolens ansvar, at fastholde eventuelle igangværende støttende indsatser, indtil der er truffet afgørelse om andet.

Skolens leder er ansvarlig for kommunikation til samarbejdspartnere, forældre og øvrige om prioriteringen af forløb.   

For kommunale skoler findes Indstillingsskema til en PPV i SBSYS som kladdeskabelon under BU Folkeskoler.

For private- og friskoler hentes Indstillingsskemaet som et Word dokument på hjemmesiden.

Se deadlines for visitation til specialundervisning.

Tillæg til samarbejdsaftale med Uddannelse og Læring

Psykologiske rådgivere arbejder primært konsultativt med at støtte de voksne omkring barnet/den unges udvikling, indlæring og trivsel.

Psykologiske rådgivere foretager:

• Råd og vejledning til forældre, lærere og pædagoger

• Supervision til professionelle

• Pædagogisk-psykologiske vurderinger

• Psykologiske udredninger og formidling af disse til relevante parter

• Vurdering af behov for specialpædagogiske foranstaltninger

• Årlig revurdering for børn i specialpædagogiske tilbud

• Henvisning til videre udredning indenfor sundhedssystemet

• Åben rådgivning til børn og unge og forældre

De socialfaglige rådgivere er en støtte skolers arbejde med børn og familier med socialfaglige problemstillinger.

De socialfaglige rådgiveres arbejde består både af at vejlede og give konsultativ bistand til andre faggrupper og af at være direkte i dialog med børn og forældrene. Der er altid tale om relativt korte og afgrænsede indsatser, der er baseret på frivillighed. Hvis der er behov for andre indsatser, kan den socialfaglige rådgiver medvirke til at kontakte andre samarbejdspartnere både i og udenfor kommunen.

Hvornår kan en socialfaglig rådgiver hjælpe?

Det kan de f.eks. hvis ...

• Personalet er usikre på, om et barns adfærd er bekymrende.
• Det er svært at få etableret en god dialog med forældrene.
• Personalet mangler inspiration til at komme videre med en problemstilling.
• Personalet mangler viden om love, regler og praksis på det sociale område.
• Et barn har meget fravær fra institutionen eller skolen.

Hvordan hjælper den socialfaglige rådgiver?

Det gør de ved at ...

• Give råd og vejledning til personalet i en konkret sag.
• Deltage med oplæg på møder med personalet.
• Formidle kontakt til relevante samarbejdspartnere.
• Tale med barnet eller forældrene.
• Indgå i korte forløb med støtte til familierne.

 

Tale-hørekonsulenternes indsats retter sig mod børn, der har sproglige vanskeligheder eller forsinkelser i den sproglige udvikling. Indsatsen sker i samarbejde med børnenes nærmeste voksne, typisk forældre, lærere og pædagoger.

Tale- hørekonsulentens opgaver:

• Konsultativ indsats, sekundært med udredning og specialpædagogisk indsats.
• Supervision af professionelle.
• Skriftlige faglige vurderinger.
• Undervisningsforløb til børn eller voksne, individuelt eller i grupper, lokalt eller centralt.
• Henvisning til og varetagelse af interne tilbud: Stammen, høretab, sprog, oralmotorisk tilbud.
• Henvisning til videre udredning inden for sundhedssystemet.

Fys/ergoterapeuterne betjener udelukkende skoleområdet i forhold til børn med store motoriske- og sansebearbejdnings vanskeligheder, som gør det svært for barnet/den unge at deltage i undervisningen.

Fys/ergoterapeuterne henviser til sansemotorisk træning efter Barnetslov §81 og vedligeholdelsestræning efter Barnetslov §90 nr. 3 jvf. Servicelovens §86 stk. 2

Sansemotorisk træning 

Træningen kan bevilges op til ½ år med henblik på et varigt løft i funktionsniveau, så barnet efterfølgende kan understøttes i det daglige miljø.

Kriterierne for optagelse på tilbuddet er, at der er tale om væsentlige motoriske vanskeligheder, der ikke kan afhjælpes i det daglige miljø, samt at barnet skal have udbytte af trænings tilbuddet.

Vedligeholdelsestræning 

Træningen kan bevilges til børn og unge, der på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsniveau har behov for træning til at vedligeholde færdigheder. 

Forudsætninger for at modtage et trænings tilbud er, at barnet er motiveret for at deltage og det fagligt vurderes, at barnet vil profitere af tilbuddet. 

Gruppen kan opdeles i to kategorier:

• Børn uden diagnose, som  er i målgruppen via faglig vurdering
• Børn som opfylder diagnosekriterierne for vederlagsfri fysioterapi, men som ikke opfylder sundhedsstyrelsens yderligere kriterier for at modtage denne ydelse. 

Blanketter til brug ved samarbejde med Tværfagligt Center for Børn og Unge

Blanketter til brug ved samarbejde med Tværfagligt Center for Børn og Unge

Læs mere om FA-kursus​